Vi tager telefonen døgnet rundt
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi hos Ip One A/S (”Ip One” eller ”vi/os”) behandler dine personoplysninger. Denne privatlivspolitik definerer også, hvordan vi indsamler og bruger de personoplysninger, som du afgiver, genererer, overdrager og/eller efterlader dig, når du besøger vores hjemmeside, anvender vores app og/eller anvender de forskellige services, som vi tilbyder.
Ip One er dataansvarlig for en række af de personoplysninger, som indsamles og behandles via de services, som vi tilbyder – såsom vores hjemmeside, nyhedsbreve og ved leveringen af telekommunikation. Behandlingen af dine personoplysninger er beskrevet nedenstående.
Telebranchens bedste service
Ingen binding
Åbent døgnet rundt
FULD ADGANG TIL ALLE FUNKTIONER
Vi informerer altid, inden vi indsamler dine personoplysninger. Vi indsamler eksempelvis følgende personoplysninger om dig: Navn, firmanavn, postadresse, e-mailadresse og telefonnummer.
Bemærk, visse personoplysninger er nødvendige at indsamle, for du får mulighed for at anvende hjemmesidens funktioner. Det er også nødvendigt for os at indsamle og behandle dine personoplysninger for at kunne levere og optimere vores services til dig. F.eks. skal vi bruge dine kontaktoplysninger for at booke et møde med dig, modtage henvendelser fra dig via vores kontaktformular eller sende dig et nyhedsbrev, såfremt du ønsker det. Det er ligeledes nødvendigt for os at behandle din trafikdata og dit telefonnummer for at levere vores telefoniløsning.
Personoplysningerne er enten indsamlet direkte eller via din arbejdsgiver. Hvis du er erhvervskunde eller partner og afgiver personoplysninger om andre end dig selv f.eks. ved at stille telefoni til rådighed for dine medarbejdere, forpligter du dig til at informere dem om videregivelsen af personoplysninger til Ip One, jf. artikel 14 i Persondataforordningen. Som arbejdsgiver kan du eksempelvis håndtere dette ved at gøre opmærksom på denne privatlivspolitik.
I begge tilfælde er Ip One dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger til formålene, der er beskrevet i denne politik.
Vælger du ikke at afgive personoplysningerne, vil du ikke være i stand til at benytte den ønskede service/funktion eller tekniske assistance.
Vi indsamler og bruger personoplysninger i forbindelse med de services og formål, som er beskrevet nedenfor. Vi kan også behandle dine personoplysninger til andre formål, hvor vi er berettigede eller forpligtede ifølge lovgivningen.
Vi vil kun anvende dine personoplysninger til markedsføringsformål, hvis du har givet dit forudgående og udtrykkelige samtykke – eksempelvis ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Bestiller du en vare og/eller en service hos os, er vi nødsaget til at behandle de personoplysninger, som du angiver i ordreformularen. Vi benytter dine personoplysninger for at kunne træffe foranstaltninger på din anmodning i forbindelse med din ordreafgivelse.
Dette udgør vores legitime grundlag for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med ordrebestilling. Formålet med denne behandlingen, at kunne tilbyde dig en vare og/eller service i forbindelse med vores telefoniydelser.
Når vi beregner dine priser og fakturerer de ydelser, vi leverer, er vi nødsaget til at behandle dine personoplysninger. Det drejer sig om behandlingen af dine kontaktoplysninger, dit forbrug og dine transaktionsoplysninger og dit kontonummer ved f.eks. fakturering eller tilmelding til Leverandørservice.
Dette udgør vores legitime grundlag for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med fakturering. Formålet er at kunne fakturere vores kunder, for de ydelser vi leverer.
Vi har brug for at behandle dine personoplysninger for at kunne levere vores telefoniløsning til dig eller din arbejdsgiver. Det drejer sig om dit navn, telefonnummer, kundenummer, CVR-nummer, virksomhedsadresse og e-mailadresse.
Dette udgør vores legitime grundlag for behandlingen af dine personoplysninger i form af brugeroplysninger. Formålet med denne behandling er at kunne levere telefoni og vores telefoniydelser til vores erhvervskunder.
Trafikdata er data, som genereres og behandles helt automatisk ved levering af telefoni. Disse data vedrører A- og B-nummer, dato, klokkeslæt, varighed og pris for et opkald m.m. Disse oplysninger er personhenførbare oplysninger, idet de knytter sig til et telefonnummer og behandlingen af dem er nødvendig for leveringen af telefoni. Trafikdata er blandt andet reguleret af Teleloven.
Dette udgør vores legitime grundlag for behandlingen af dine personoplysninger i form af trafikdata. Formålet med behandlingen er at kunne levere telekommunikation og internetløsninger.
Vi behandler informationer om generelle lokationsdata for at kunne levere telefoni. Dette indebærer informationer om, hvilket land et opkald eller en datasession er foretaget til og fra.
Formålet med at vide hvilket land et opkald eller en datasession er foretaget til og fra er med henblik på prissættelse af opkaldet eller datasessionen. Dette udgør vores legitime grundlag for behandlingen af dine lokationsdata.
Ip One bruger en række operatørers infrastruktur til at levere vores services, læs mere om dette i afsnittet, “Hvem vi videregiver og overlader dine personoplysninger til“. Disse operatører behandler oplysninger vedrørende hvilke master, som en datasession eller et opkald er blevet behandlet af. Disse oplysninger kan bruges til at placere en datasession eller et opkald geografisk. Ip One ligger ikke inde med nogen af disse oplysninger.
Når du besøger vores side, har vi brug for at behandle dine personoplysninger i forbindelse med vedligeholdelse og forbedring af vores platform. I forbindelse med dit besøg analyserer vi trafikstrømme på vores netværk med henblik på at undgå overbelastning. Vi behandler samtidigt dine personoplysninger i forbindelse med forbedringen af vores platform og telefoniløsninger.
Formålet er at undgå overbelastning af netværket og at forbedre vores platforme. Dette udgør vores legitime grundlag for behandlingen af dine personoplysninger.
Vi behandler aggregerede personoplysninger til statistiske formål med henblik på at udvikle og optimere vores processer og vores virksomhedsstrategi. Oplysningerne drejer sig eksempelvis om antal telefoner per kunde, antal opringninger, abonnementstyper osv. På denne måde udgør personoplysningerne således aggregerede oplysninger, der er lavet på baggrund af dine personoplysninger.
Formålet med dette er at kunne fortsætte med at levere et godt og ønsket produkt til vores kunder. Dette udgør vores legitime grundlag for behandlingen af dine personoplysninger i aggregeret form.
Vi har brug for at behandle dine personoplysninger i forbindelse med den tekniske assistance, som vi gerne vil tilbyde dig via bl.a. fjernsupport, når du kontakter os i forbindelse med produktfejl, manglende levering og andre forhold. Derfor behandler vi også dine personoplysninger, når du ringer eller skriver til os – eller henvender dig via kontaktformular på hjemmesiden.
Formålet med behandlingen er, at kunne tilbyde dig en optimal teknisk assistance vedrørende vores telefoniydelser. Dette udgør vores legitime grundlag for behandlingen af dine personoplysninger.
Vi har brug for at behandle personoplysningerne, du angiver i tilmeldingsformularen til nyhedsbrevet for på din anmodning og med dit samtykke at kunne tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Dette udgør vores legitime grundlag for at behandle af dine personoplysninger i forbindelse med nyhedsbrevet. Formålet med denne behandling er at sende dig vores nyhedsbreve.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage og herved opsige dit nyhedsbrev – enten ved at afmelde dig i bunden af vores nyhedsbrev eller ved at kontakte os.
Vi bruger cookies på vores hjemmeside.
Først når du har afgivet dit samtykke, vil vi behandle personoplysninger, som vi vil indsamle gennem cookies. Du kan læse mere om vilkårene for afgivelse af samtykke i afsnittet, ”Hvordan samtykke fungerer”, nedenfor. Du kan læse mere om vores brug af cookies på hjemmesiden, i vores Cookiepolitik.
Formålene med brug af information, der indsamles gennem cookies, er:
Det kan under visse omstændigheder f.eks. på grund af lovgivningen være nødvendigt at videregive oplysninger til myndighederne eller nummeroplysningsdatabaser.
Videregivelse kan endvidere ske, såfremt videregivelsen er en nødvendighed for at fastlægge eller forsvare et retskrav.
Det er nødvendigt for os at transmittere trafikdata via vores operatør i Danmark for at kunne levere telefoni til vores erhvervskunder. Ip One bruger TDC til levering af infrastruktur og derfor behandler disse personoplysninger for vores kunder. TDC er selvstændigt dataansvarlige for behandlingen af data inden for deres netværk.
På din opfordring videregiver vi dine personoplysninger til ITN vision for at kunne tilmelde dig til Leverandørservice.
I forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger, som du har afgivet til os eksempelvis i forbindelse med vores hjemmeside eller på vores app, anvender vi forskellige databehandlere, bl.a. til udsendelse af nyhedsbreve. For yderligere oplysninger, kontakt os på 73111111 eller support@ip-one.dk.
Når du benytter dig af vores hjemmeside, indsamler og behandler vi i nogle tilfælde dine personoplysninger, efter du har angivet dit samtykke, f.eks. til fremsendelse af nyhedsbreve.
Du bør være opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage. I forbindelse med vores cookies kan du finde vejledning til dette på fores cookiespolitik, i forbindelse med vores nyhedsbrev kan du afmelde dig i bunden af nyhedsbrevet eller du kan kontakte os. Trækker du dit samtykke tilbage, vil vi stoppe behandlingen af dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte opbevaringen eller behandlingen af dine personoplysninger eksempelvis på grund af lovgivningen. Din tilbagetrækning af dit samtykke vil ikke berøre lovligheden af den behandling, der er sket inden tilbagetrækningen af samtykket. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan du ikke fuldt ud benytte de funktioner og services, som vi tilbyder via vores nyhedsbreve og på vores hjemmeside.
Dine personoplysninger bliver slettet, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de ovennævnte formål. Disse oplysninger kan dog behandles og opbevares længere tid i anonymiseret form, eller såfremt vi er forpligtet hertil ifølge lovgivningen.
Vi har implementeret passende niveau af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Vi gør dermed vores bedste for at sikre dine personoplysningers integritet og kvalitet.
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi har indsamlet og behandler om dig – dog med visse undtagelser, som er fastsat i lovgivningen.
Du kan gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Derudover har du ret til at berigtige dine personoplysninger eller bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.
Vi vil slette eller rette forkerte personoplysninger eller personoplysninger, som er forældet siden indsamlingen.
På din skriftlige anmodning vil vi slette alle de personoplysninger, som vi måtte have registreret om dig. Dette vil vi gøre uden unødigt ophold, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag, f.eks. hvis behandlingen er nødvendig for at kunne gøre et retskrav gældende, eller hvis det er nødvendigt for indgåelsen af en aftale med dig.
Som et sidestykke hertil har du i visse tilfælde ret til at få udleveret de personoplysninger, som vi har registreret om dig i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og/eller at få disse oplysninger sendt (transmitteret) til en anden dataansvarlig.
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du velkommen til at kontakte os på support@Ip-one.dk.
Kontakter du os med henvendelser vedrørende dine rettigheder, vil vi bede dig give os tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan behandle din henvendelse – såsom dit fulde navn og din e-mailadresse. Så kan vi identificere dig og svare på din anmodning. Det kan også være nødvendigt at bede dig om yderligere oplysninger for at sikre os din identitet. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for en måned.
Hvis du er uenig i måden, vi behandler dine personoplysninger på, eller formålene, vi behandler oplysningerne til, er du velkommen til at kontakte os for en nærmere dialog. Alternativt kan du indgive en klage til:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2300 Valby
Tlf.: 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk
Vores hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider. Vi er på ingen måde ansvarlige for indholdet af andre hjemmesider (tredjepartshjemmesider) eller for de procedurer, sådanne tredjeparter har for behandling eller indsamling af persondata. Besøger en tredjeparts hjemmeside gennem et link fra vores hjemmeside, bør du læse hjemmesideejerens privatlivspolitik og andre eventuelle politikker, der kunne være relevante for dig.
Vi forbeholder os retten til at ændre i denne privatlivspolitik med regelmæssige mellemrum på grundlag af væsentlige ændringer i lovgivningen, nye eller forbedrede services, nye tekniske løsninger eller for at forbedre hjemmesiden. Vi anbefaler derfor, at du løbende holder dig opdateret med vores privatlivspolitik. Du vil altid have adgang til den senest opdaterede version her på vores hjemmeside.
Hvis du ønsker, at vi tilretter, opdaterer eller sletter de personoplysninger, som vi har registreret om dig eller hvis du ikke længere ønsker at benytte vores services eller ikke længere ønsker at modtage information fra os, kan du kontakte os som angivet i politikken.
Hvis du har spørgsmål om de personoplysninger, vi behandler om dig, er du velkommen til at kontakte os.