IoT - Tingenes Internet

5G er på banen med lynhurtigt højkapacitets internet, hvilket betyder, at alle dine enheder kan komme på internettet, uden det vil have indflydelse på de individuelle enheders hastigheder.

På samme tid foretager den teknologiske udvikling kvantespring på jævnlig basis. To gode eksempler på, hvilken teknologisk tidsalder vi lever i, er kunstig intelligens og maskinlæring og hvor hurtigt disse udvikler sig.

Smart hjem

Det vil ultimativt betyde, at du kan have internettet ved fingerspidserne, uanset hvilket husholdningsobjekt, du har med at gøre. Dette inkluderer som udgangspunkt ting som Smart TV, men inden længe vil din bil, belysning, dit køleskab, din blænder, termostat, brødrister, støvsuger og andre husholdningsgenstande være forbundet til internettet.

Som udgangspunkt vil alle disse ting kunne forbindes med din smartphone, hvilket giver dig fjernbetjeningen til hele dit hjem i din lomme hele tiden.

IoT kan også giver et totalt og automatiseret overblik. Eksempelvis smart sensorer, der kan se, om der er mange mennesker i et rum og om der skal tændes for ventilationen eller om en bygning er tom og varmen derfor kan slås fra.

Personligt

Men tingenes internet kan også inkludere eksempelvis en pacemaker hos et menneske eller en biochip hos et dyr.

I den forstand er tingenes internet den totale opkobling af dit hjem og dit liv.

Nogen vil mene, det er er lidt for meget af det gode, mens andre er lidt mere progressive.

Biometrics er for mange grænsen. Andre mener til gengæld at ting som et smart-watch, der kan måle, om dit helbred er i orden og slå alarm, hvis udslagene er for store, er en god ting.

Offentligt

Bilernes IoT, nærmere specificeret IoV – internet of vechicles, er med til at skabe et mere sikker hverdag for millioner af mennesker verden over. Bilernes opkobling til internettet giver nemlig redningspersonale muligheden for at vurdere, hvilket rute ville være hurtigst for en ambulance.

På samme tid vil det også give muligheden for befolkningen i alt almindelighed kan bevæge sig hurtigere og mere sikkert i trafikken, da kødannelser vil være en ting, der hører fortiden til.

I erhvervslivet

De første implementeringer vil dog være i erhvervslivet. Dette er grundet de store økonomiske fordele automatisering udgør for blandt andet distributionslinjer og logistik.

For en landmand vil tingenes internet give mulighed for at være for forkant med diverse situationer på måder, som kun ekstrem erfaring ville kunne have givet tidligere. For du kan nu automatisk tage højde for forholdene med udgangspunkt i temperatur, nedbør, luftfugtighed og jordindhold på én og samme tid.

Informationerne kan samles direkte fra sensorer i jorden eller fra databaser på internettet.

Hvorfor er tingenes internet ikke allerede allemandseje?

Tingenes internet er stadig et stort spørgsmål for mange – hvad skal det gøre godt for? Hvad skal det bruges til? Og hvorfor kan vi ikke nøjes med 4G?

IoT kræver en meget stor båndbredde, da det er meningen, at alle skal have de samme muligheden for at forbinde alle aspekter af deres liv til internettet.

Tingenes internet er endnu ikke et stort fænomen uden for et par enkelte nicher. Men det er utvivlsomt et fænomen, som kommer nærmere og nærmere for hver dag, der går.

Smart TV og smart-watch er for mange de første IoT-ting, som bliver indført. Særligt smart-watches er en oplagt mulighed for at skabe en forbindelse mellem mennesket og internettet, da denne har lettest ved at spore adfærd og dermed behov for derefter af tilvejebringe en ændring i det omkringlæggende miljø.

Et eksempel på dette er sporing af søvnadfærd – sover du med et smartwatch, kan du spore, om du får nok søvn, om du er urolig mens du sover og mange andre ting.

Ulemperne ved IoT

Hackeren har lettere end nogensinde før ved at finde huller i sikkerheden, fordi der er så mange ting, der skal sikres. På samme tid er der også mange ting, der er forbundne i det sammen netværk, hvilket betyder, så snart en brist er fundet, er hele systemet kompromitteret.

Bliver din støvsuger eksempelvis hacket, kan den indeholde informationer, der kan bruges til at hacke dit TV. Og når sikkerheden på dit TV er kompromitteret, står din telefon for skud osv.

I sidste ende er det personlig data, der har størst værdi. Men er din telefon eller dit smart-watch kompromitteret, vil denne være til at finde.

I forlængelse af dette problem er et mindre problem. Leakets uanseelige lillebror: Overvågning.

Overvågning har altid været omdrejningspunkt for konspirationsteorier og øget opkobling til internettet giver kun øget mulighed for de store data-magneter at skaffe sig endnu mere data om dig og dit liv.

Denne data er utroligt værdifuld i de rigtige/forkerte hænder og derfor bliver tilsyneladende gode firmaer og forretningsmodeller korrumperet af de gode muligheder for at tjene lette penge.

Vi vil ikke nævne nogen navne, men det er efterhånden en kendt sag, at dine persondata kunne blive solgt uden dit samtykke – om end du måtte have givet dit samtykke til, at dine persondata bliver målt og gemt.

I forbindelse med IoT ville persondata være tilgængelige i udpræget højere grad end tidligere: Ved dit køleskab, at det er tomt, ville det være særligt værdifuldt for fast food forretninger at få det at vide – så de kan lave targeted marketing mod netop dig.

Vil fastfoodkæder lave køleskabe eller vil køleskabsproducenterne lave fastfood? Næppe. Men man kunne sagtens forestille sig en ’mindre-end-etisk’ aftale.

Og så er der tilmed nogen, der mener, 5G er farligt. Dette er dog ikke baseret på nogen form for evidens.