Ehvervstelefoni for advokater

Hos IP One tilbyder vi skræddersyede løsninger til erhvervslivet og dette gælder også advokater. Advokater og advokathuse har sjældent eller aldrig samme behov, men vi laver gerne en løsning helt fra bunden, som passer lige netop til dine behov. Vi er også klar over – og forberedt på – at dine behov kan ændre sig meget pludseligt, men med vores 24-7-365-service ser vi hverken dette som et problem eller for den sags skyld en udfordring.

Omstillingsbord

Med vores OneCommunicator og OneCommunicator app får du styr på hele virksomhedens telefoni. Du får mulighed for at se og styre, hvem er tilgængelig for opkald, hvem svarer, når telefonen ringer, hvem har vagttelefonen og mange andre ting.

OneCommunicator er et stærkt værktøj til at få overblik, men også til at gøre telefonien flydende. Du kan sende standardiserede mails, sende interne beskeder, foretage opkald med enkelte klik, se hvem der har ringet og hvornår og mange andre ting.

OneCommunicator har også indbygget navneopslag, så du kan følge med i, hvem der ringer ind, allerede inden du tager telefonen. Navneopslagene er baseret på telefonnummerets tilknytning og kan derfor i enkelte tilfælde vise ’hemmelig’ eller vedkommendes firma i stedet for deres fulde navn, såfremt de har ønsket dette, da de oprettede deres abonnement.

Få styr på tiden

Med vores statistikmodul kan du få nem adgang til informationer om, hvor lang tid du har talt i telefonen med et givent telefonnummer. Med disse informationer lige ved hånden, kan du nemt få overblik og fakturere tidsforbruget for klientsamtaler.

Hvis du skulle få brug for det, kan du også få mulighed for at foretage lydoptagelser af dine telefoniske samtaler.

Velkomsthilsner

Med vores velkomsthilsner får du både muligheden for en lækker standardhilsen i studie-kvalitet og muligheden for at indtale dine egne hilsner løbende. Sidstnævnte kan være særligt fordelagtigt, når der er begrænset mandskab pga. ferie, møder, sygdom eller andet. Vi indtaler naturligvis gerne disse beskeder for dig også – og gør det tilmed gratis.

Velkomsthilsnerne kan være særligt fordelagtige, når det kommer til fastholdelse af et kundelead, da en ny kunde hurtigt ville vælge en konkurrent, når telefonen melder optaget i første forsøg. Derfor tilbyder vi også at supplere telefonlinjer nok, så I altid vil have en linje fri til endnu et opkald. Disse telefonlinjer tilføjes uden merberegning og kan tilføjes så snart du føler, du kunne bruge flere.

Opkaldsflow og viderestilling

Hvis du har særlige ønsker til, hvordan dit viderestillingssystem og opkaldsflow skal forløbe, er vi mere end villige til at hjælpe dig til en løsning, der matcher dine ønsker. Vi har erfaring med alle slags systemer fra en-mandsvirksomheder til yderst komplicerede viderestillingsløsninger, der på en og samme tid tager højde for klokkeslæt, ugedag, ferie-/helligdage og medarbejdernes tilgængelighed. Dine forestillinger og ønsker for din telefoni kan blive virkelighed, når du indvier os i dem.

Telefonsvarer

Dine telefonsvarerbeskeder kan du få tilsendt som e-mail, så du kan aflytte dem uanset, om du er i nærheden af din telefon eller blot en computer. Beskederne vil blive vedhæftet en automatiseret mail, som derefter kan downloades eller aflyttes direkte.

Skalérbar løsning

Når du har en telefoniaftale hos os, bliver det nemt at vokse. For når jeres behov for telefoni stiger, vil vores ydelse vokse med, da vores løsninger er særdeles skalérbare.

Løbende opdateringer

Vi opdaterer jer løbende, når der sker noget nyt inden for telefonien, så du kan fokusere på det, som du er god til – uden at frygte, du bliver sat af på telefonien.