Når du har fået din lynhurtige internetforbindelse oprettet, er det instrumentalt, at din Wi-fi fungerer optimalt. Og her hjælper vi dig naturligvis gerne gennem hele processen fra at vælge, hvilken router, der passer bedst til dine behov til installationen af denne og eventuelle signalforstærkere, så de fungerer som ønsket.
Vi står også gerne for hele processen med at opstille dit Wi-fi, så vi kan sikre os, du får mest muligt ud af din forbindelse. Foretrækker du selv at stå for installationen, skal du være velkommen til at rådføre dig hos os ift. hvordan du får mest ud af din router.
Du kan støde på en række forskellige udfordringer i forbindelse med opsætning af Wi-fi afhængigt af, hvor og hvordan din virksomhed er indrettet.
Er du i byen, vil du muligvis få problemer med interferens, hvis naboens Wi-fi kører over samme frekvens som din egen eller overboens smart-fryser sender signaler på samme bølgelængde. Hvis du omgiver dig med byens liv i din forretning, vil der være mange muligheder for problemer med interferens afhængigt af, hvor mange husstande og forretninger, der er i din umiddelbare nærhed.
Har du store lokaler er der risiko for, der vil være et hjørne eller et rum, hvor signalet ikke er særligt stærkt. Det er ikke ligefrem fordelagtigt at have svingende signalstyrke i de forskellige rum.
Når lokalerne bliver tilpas store bliver udfordringerne kun mere mangfoldige. Løsningerne vil typisk bestå af flere routere og flere signalforstærkere. Men fra et økonomisk standpunkt bringer enhver ekstra enhed typisk kun yderligere overvejelser med sig.
Vi installerer Wi-fi i lokaler på op til 1000kvm.
Vi tager gerne styringen, for at din opsætning kan fungere i første forsøg og vil fungere fremadrettet uden for meget interferens fra omkringliggende installationer og forbindelser. Vi finder også ud af, hvor mange enheder du skal bruge og om du kan nøjes med signalforstærkere, eller om du er nødsaget til at have flere routere.
Når man opsætter Wi-fi, er det vigtigt at være opmærksom på omgivelser og det kan i visse tilfælde tilmed være fordelagtigt at kende bygningskonstruktionen. For enhver mængde metal har en vis indflydelse på signalet. Beton og mursten har stor indflydelse på signalet, mens armeret beton blokerer betydeligt mere for signalet end gasbeton. Andre former for metal har også indflydelse på signalets rækkevidde, dette kan både være spejle, da de indeholder metaller, whiteboards, da de typisk har en metalplade i konstruktionen, computerkabinetter, som ironisk nok kan blokere for signalet og mange andre ting. Andre genstande som møbler af den ene eller anden art kan også svække signalet, men der er stor forskel på, hvilken slags møbler, du har med at gøre.
Signalet er bedst ved stuetemperatur og det er fordelagtigt at placere routere og forstærkere højt i et lokale, grundet møbler og andre genstande.