Om IP One A/S

Vi er IP One, det danske teleselskab med visionen om at bringe fremtidens forbindelse til det danske erhvervsliv – helst i dag.

Vi har lagt mærke til en uheldig tendens blandt danske teleselskaber, en tendens, som vi har til sinde at komme til livs, navnlig at de store teleselskaber ikke har tid til deres kunder. Dermed hober problemerne sig op, mens kunden hverken har mulighed for kontakt eller opsigelse.

Vores værdigrundlag er baseret på netop dette opgør, vi vil så vidt muligt ikke have binding på nogen af vores abonnementer og vi vil altid stå til rådighed for at løse dine problemer – hele døgnet, hele året.

Vi søger at give dig fuld gennemsigtighed for din telefoni, hjælpe dig når du har problemer og være på forkant, når der sker noget i branchen, der kunne have indflydelse på din forretning. Vi vil give dig den bedst mulige oplevelse med erhvervstelefoni og så er vi til at tale med.

Vi er blandt andet leveringsdygtige i intelligente omstillingsanlæg, der kan forbindes med dine IT-systemer, så dine interaktioner med telefonen bliver så behagelige, flydende og problemfri som muligt. Dette gør vi ved at integrere dine IT-systemer med din telefoni, så begge dele flyder med lethed.

Hvis du er ude efter Danmarks stærkeste fiberforbindelser, kan du godt indstille søgningen. For vi leverer fiberløsninger på Danmarks hurtigste netværk, TDC’s netværk og skulle der være behov, kan vi tilmed udvide dette til at inkludere din virksomhed også. Og når du har en forbindelse hos os, tilbyder vi tilmed failover til 4G-netværket, hvis uheldet skulle være ude en dag.

I tilfælde af uheldet er ude, så har vi en hands-on mentalitet omkring problemløsning. Vi er på din adresse inden for fire timer for at løse dine problemer, såfremt vi ikke kan løse problemerne telefonisk. Vi tager problemløsning meget alvorligt, da vi forstår, hvilke omkostninger, der er involveret i forbindelse med et nedlagt netværk.

Men vi er også meget mere end bare et teleselskab. Vi er et lille team med et bredt spænd af kompetencer fordelt over få, men yderst flittige, personer. Hos os vil dine opkald blive taget seriøst og du får tilmed en kontaktperson, så du kan regne med at kunne komme til den samme person med dine problemer – uden at skulle sætte en ny ind i situationen hver gang.