iPhone 13 Pro Max Anmeldelse

Det er ikke alverdens nye opdateringer, der er kommet til iPhones flagskibsmodel siden sidste år. Der er dog kommet opdateringer og nogle af disse er overraskede fine. Blandt andet er spec-bæst-chippen A14 opgraderet til en endnu bedre version – A15, hvilket i sig selv er ganske imponerende. Apple har i mange år haft ry for at prioritere design over specs og aldrig kunne følge med konkurrenterne, når det kom for specs for pengene. Og du får naturligvis ikke så mange specs for pengene her, som hvis du købte en telefon hos et selskab, der ikke har det samme niveau af renommé.

Lidt om benchmarks

Dog får du, hvad der ifølge nogle benchmarkingsystemer kategoriseres som industriens bedste. De specifikke specs er ikke offentliggjort i skrivende stund, men lever de nogenlunde op til Apples offentliggørelse af telefonen, vil de være bedre end den forgående version, A14.

Geekbench 5, som måler styrken af dit device’s processor, er blandt de mest velansete benchmarkingsystemer. Denne har en standard benchmarking, som udgøres af to kategorier – single-core og multi-core. Ifølge Geekbench 5 slår Apples A14 den nærmeste konkurrent Snapdragon 888 i begge kategorier. Men dykker man lidt ned i data fra den virkelige verdens tests af maskinlærings devices, der er uploadet af Geekbenchs brugerbase, kan man se Apples A14 har et væsentligt forspring over Snapdragon 888, når det kommer til CPU. I forhold til GPU til gengæld, er billedet dog ikke så entydigt. 888 lander nemlig lige just foran A14. Altså vil 888 være en my bedre, når det kommer til at rendere 3d-modeller og detaljerede billeder hurtigt. Apples NPU, neural processing unit, er dog et trumfkort, der giver konkurrencen noget at tænke over. For i denne kategori er der ingen konkurrence.

Apples A15, som hører sig til de nye iPhone 13 og pro modellerne, er den forbedrede udgave og vil sandsynligvis vise forbedringer på alle punkter.

Apple har forstået, de har et forspring over konkurrenterne og de fremhæver dette i deres præsentation, modsat alle andre præsentationer, Apple har lavet, hvor de har fokuseret på ’generational upgrades’, som er forbedringerne fra året før. Denne ændring i Apples præsentation af iPhone 13 Pro Max er lidt kontroversiel, men cadeau til Apple for endeligt at lave noget hardware, der får konkurrenterne til at ryste.

De nye opdateringer

Den dynamisk skærmopdateringshastighed er forbedret til at gå hele vejen til 120 Hz i den høje ende for at følge med konkurrencen på dette punkt. Den høje skærmopdateringshastighed giver en bedre brugeroplevelse i forbindelse med alt fra at scolle et feed til at spille et spil. I den lave ende går den helt ned til 10 Hz i strømbesparelsens navn. Disse 10 Hz vil naturligvis kun være aktive, når du kigger på et billede, læser en tekst eller andet, hvor skærmen er stationær. Med ProMotion vil ændringerne i opdateringshastigheden forekomme lynhurtigt og naturligt.

En anden ny opdatering for iPhone 13 Pro Max er de nu endnu mere lysstærke objektiver. Hovedobjektivet har fået udvidet sin pixelstørrelse til 1,9µm. Hertil er blændestørrelsen forstørret til f/1,5, hvilket i sig selv er ganske imponerende for et objektiv i en mobiltelefon.

 

Videooptagelse har også fået et boost. iPhone 13 Pro Max kan optage 4k-video ved op til 60 billeder i sekundet. Ligeledes har softwaren også fået en opgradering. Ift. video er denne mere specifikt ’Cinematic Mode’, denne opdager ved 1080p og 30fps med Dolby Vision HDR. Dette giver dig mulighed for at styre dybden af billederne, så dine videoer kan se ud, som om de er blevet opdaget med high-tech grej og professionel bemanding.

Cinematic mode

Cinematic mode styrer filmens dybdeskarphed automatisk og vil ændre sig afhængigt af, hvad der sker i skuddet. Dette gør den ved at lagre dybdeinformationer omkring hver frame. Disse kan behandles af iPhones nye maskinlæringschip i real-time, men du kan også ændre fokus i videoen efterfølgende, da disse data er tilgængelige i filen og vil være til rådighed i post-produktion. Dette får de ting, du opdager, til at fremstå filmiske og som skudt i professionelle og styrede omgivelser.

Denne effekt benytter også baggrundssløring til at skabe endnu mere dybde i dine skyd. Dette gør den på samme måde som i portræt-mode. Og det er nødvendig at skabe med software, da objektivet er for lille til at skabe en bokeh-effekt, trods den har en blænde på blot f/1,5. Denne funktion sætter fokus på motivet i skarpt og du kan selv vælge, om du vil overlade dette til den kunstige intelligens eller om du vil overtage denne del af den kreative proces selv.

Så hvis du brænder for film og du gerne vil optage på egen hånd, men ikke har råd til det store cinematografiske udstyr, men du alligevel har råd til en flagskibstelefon fra Apple, vil denne opgradering være lige noget for dig.

ProRes

Endnu et selling point for Apple dette år er ProRes-formatet, som kom til verden tilbage i 2007. Dette er blot et fil-komprimeringssystem, som vi kender det. Men komprimeringen er ganske god og i år er den forbedret til præsentation med iPhone 13. Det virker lidt skørt at sælge et gammel produkt, som om det var nyt, men der er heller ikke meget nyt ved iPhone 13.

Specs

Lancering

24. september 2021

Skærmstørrelse / kvalitet / opbygning:

6,7 tommer Super Retina XDR OLED

120 Hz

2,778 x 1,284 pixels

458 PPI

19,5:9-format

HDR10

Dolby Vision og DCI-P3

1.200 nits ved HDR

Processor

A15 Bionic-chip, der har en 6-kernet CPU med to højtydende kerner og fire strømbesparende kerner. Dertil sidder en 5-kernet grafikchip og en 16-kernet Neural Engine.

Neural Engine kan udføre 15,8 billioner. 15.800.000.000.000 handlinger i sekundet. Altså næsten 16 millioner millioner. Knapt 16 tusind milliarder. Et tal af den slags, der tager et stykke tid, inden den synker ind – hvis det overhovedet gør. For det grænser til det ufattelige. Disse ’trillion operations per second’ kaldes også tops, så mobilsnakken kan lyde ekstra begavet. Og til trods for benchmarkresultaterne ovenfor har den nærmeste konkurrence, Snapdragon 888, hele 32 tops mod A15s 15,8. Hvordan Apple kan få så stor effekt af halvt så mange tops vil jeg ikke gøre mig klog på, men jeg forestiller mig, det har noget med systemarkitektur at gøre. Men no replacement for displacement gælder tydeligvis ikke, når det kommer til maskinlæring.

Kamera

Vidvinkel

12 megapixel sensor

f/1,5 blænde, 1,9 mikrometer pixelstørrelse og optisk billedstabilisering

4K-video ved op til 60 billeder i sekundet

Telefoto
12 megapixel sensor
f/2,8 blænde
2x optisk zoom og optisk billedstabilisering

Ultravidvinkel
12 megapixel sensor
f/1,8 blænde og 120 graders synfelt

TOF 3D LiDAR-scanner

Frontkamera:

12 megapixel sensor
f/2,2 blænde
4K-video med op til 60 billeder i sekundet
SL 3D, (dybde/biometrics sensor)

Batteri: Ukendt, men 2,5 timers længere batteritid ift. iPhone 12 Pro Max

Mål: 160,8 x 78,1 x 7,65 millimeter

Vægt: 238 gram

OS: iOS 15

Design og materiale

Designet er lidt uinspireret, da det blot er en gengivelse af sidste år og forrige år. Og ligner på sin vis også store dele af konkurrencen. Farveudvalget er dog blevet udvidet og du kan nu vælge imellem sølv, guld, hvid og blå. Derudover er telefonen blot bygget efter samme princip, som de fleste andre smartphones med Cornings Gorilla Glass på for- og bagside. Begge pro-modeller holder sammen på denne glassandwich med en rustfri stålramme.

Ift. skærmen er designet også nogenlunde uændret, da det øverste indhak i skærmen har samme udformning som tidligere, til trods under-display og punchhole designet vinder indpas i industrien. Dette indhak er dog mindre end tidligere – ifølge Apple hele 20%.

Skærm

Skærmen er iPhone 13 Pro Max blevet forbedret til at kunne opdatere med hele 120 Hz, ligesom konkurrencen, og ned til 10 Hz. ProMotion er efter sigende i stand til at ændre opdateringsfrekvensen i din skærm på kontinuerlig basis, når du eksempelvis scroller. Din scrollhastighed vil altid ændre sig og udervejs vil ProMotion ændre skærmopdateringsfrekvens, så det passer til din scrollhastighed.

Men det er ikke det eneste ProMotion kan, for denne funktion styrer skærmopdateringsfrekvensen for din telefon, uanset hvad du laver. ProMotion kan efter sigende benytte metadata i video til at opdatere skærmen i samme frekvens som videoen er skudt i. Alt sammen med formålet at spare på strømmen.

Kameraer

Kameraerne har naturligvis fået en række opdateringer siden sidste år. Blandt de mest betydelige er en 1,9µm pixelstørrelse på hovedmodulet, som tilmed både har ”dobbelt optisk billedstabilisering” og sensorforskydning til yderligere billedstabilisering. Dertil kommer en imponerende blænde på f/1,5 og vi har endnu kun berørt vidvinkel-objektivet.

En ny filterfunktion er også kommet til verden, fotoformater. Fotoformater er intelligente filtre. For her forbliver ting som hudfarver og himlens farver naturlige, mens resten af dit billede får det udtryk, du er vild med. Du kan selv kreere og gemme dine fotoformater. Du kan indstille på tone og varme.

Night-mode virker nu på alle modulerne og du kan skyde time-lapse i night-mode også.

I det hele taget er opdateringerne til video betragtelige. Ovenfor har jeg omtalt Cinematic Mode, men der er mere. Blandt andet slowmotion med op til 240 billeder i sekundet ved 1080p. Og du kan nu tage stilbilleder, mens du optager video.

ProRes har også fået en opgradering. Du kan nu optage i 4k med 30 billeder i sekundet med denne format. Alternativt kan du optage med Dolby Vision i 4k med 60 billeder i sekundet.

Du får også macromuligheder for fotografi såvel som video. Dette giver mulighed for at fokusere på blot 2 centimeters afstand i video såvel som fotografi.

Særlige features

Dual-SIM er for nogen et af de helt store selling points. Det betyder, du ikke behøver at have to telefoner, hvis du skal have en firmatelefon, vagttelefon el. I stedet kan du nøjes med at have et ekstra SIM-kort i din mobil.

Endnu en særlig feature er data saver mode, som betyder, din forbindelse forringes til LTE i stedet for 5G for at spare på strøm, når du ikke aktivt bruger telefonen. Dette kunne være din GPS er aktiv i din lomme og dermed ikke behøver 5G, dette kunne også være ved baggrundsdownloads, hvor du sandsynligvis vil fortrække at have lidt strømbesparelse frem for hastighed.

Konklusion

Denne udgave er knapt så sensationel som sidste års model. Men den er trods alt bedre til samme pris.

Faktisk er lanceringen af denne nye iPhone en smule kedelig, for de nye features er langt imellem og for et specialiseret publikum. Men hvis du går med en drøm i maven om at blive den næste Sean Baker, som optog en Hollywood-film på en iPhone tilbage i 2015, kunne dette være telefonen for netop dig.

Personlig synes jeg, at Apples SoC, A15 Bionic, er særlig interessant, men jeg er også klar over, jeg skal bruge en brugerflade for at tilgå de spændende kunstig-intelligens-egenskaber. Men HAL 9000, Alpha 60 og Rokos basilisk kommer tættere og tættere på at blive realitet og Apple står i spidsen for at det kan ske. Derudover er det største sellingpoint i mine øjne blænden på primær-objektivet, f/1,5, som nødvendigvis giver lysstærke billeder og macro-funktionen er også lidt spændende. Men igen er vi stadig milevidt fra et budget DSLR set-up.

Jeg har intet horn i siden på Apples design af deres iPhones. Og jeg mener ikke, man skal reparere, hvor intet er galt. Men iPhone 13, iPhone X og alt ind i mellem ligner bare sig selv. Faktisk vil jeg mene, man skal have kendskab til, hvordan de forskellige telefoners kameramodul ser ud for at kende forskel på disse telefoner. Er det lidt kedeligt? Ja, eller uinspireret.

Stjerner

Sensationsværdi: 1,5/5

Kamera: 5/5

SoC: 5,5/5

Features: 4/5

Skærm: 5/5

Design: 4/5

Totalt: 4/5