Hvordan får man mere ud af sit mobil-batteri?

Du kender sikkert alt for godt – din mobil løber tør for strøm, inden du får set dig om. Mange mobilbrugere har deres mobiltelefon til opladning hver eneste nat. Men du ville ikke nødvendigvis have behov for denne aggressive ladestrategi, hvis dit strømforbrug var lidt lavere.

I dette post vil jeg gennemgå de mest gængse batteri-dræbere, der kunne have en finger med i spillet, når din strøm forsvinder som dug for solen og give tips til, hvordan du får mere ud af dit batteri.

Baggrundsapps

Kort fortalt: Luk dine apps, når du ikke bruger dem.

Hvorfor: Hvis du åbner en app på din telefon, vil den først slukkes igen, hvis du aktivt lukker den – eller slukker telefonen. Apps lukker ikke, hvis du blot trykker du på ’hjem’, slukker skærmen eller åbner en anden app.

Dette er der flere årsager til. Og det bliver hurtigt til en diskussion om teknologipolitik og overvågning. Udgangspunktet er, at dine informationer kun tilgængelige for app-udvikleren så længe deres app er åben, men den behøver kun at være åben i baggrunden.

Hvilke oplysninger der er tale om, skal gerne være beskrevet i appens privatlivspolitik. Disse kan inkludere din position, din adfærd på andre apps osv. Disse informationer kan være rigtigt mange penge værd, men bare rolig, personhenførbare data er strikt reguleret og de færreste har nytte af disse.

De vigtigste data er som udgangspunkt, hvor længe din opmærksomhed er fastholdt, hvilket kan hæve prisen på en eventuel reklameplads, men også, hvem du om du er en potentiel kunde for, hvilket igen kan hæve prisen på en reklameplads.

Skærmlys

Kort fortalt: Lyset i din skærm bruger strøm.

Hvorfor: Din telefon har et høj strømforbrug til belysning fra fabrikken, fordi den høje belysning giver et klar, let aflæseligt billede med flotte farver osv. Tilmed giver denne høje belysning god læsbarhed på skærmen, selv hvis din skærm er i sollys el.

Men det bruger strøm – til tider meget strøm. Og moderne telefoner kan lyse så stærkt fra skærmen, at de vil kunne aflæses med lethed, selv når solen står højest på en skyfri himmel.

Visse apps bruger meget strøm

Kort fortalt: Dårligt optimerede apps og dit kamera kan forbruge meget strøm.

Hvorfor: Grundlæggende handler de forskellige apps batteriforbrug om, hvor mange og hvilke processer de kører. Processerne benytter forskellige komponenter i din telefon og visse komponenter er væsentligt mere strøm-intensive end andre. Dit kamera er et maskineri, som du skal tænde for at benytte og så længe denne står tændt vil den hastigt forbruge af dit batteris strøm.

Dine apps vil også forbruge meget strøm, hvis de er dårligt optimeret til din telefon. Hvis en app er programmeret til en ny telefon, men benyttes af en gammel telefon, vil den batteriet på den gamle telefon typisk drænes hurtig ved brug af appen, fordi telefonens interne infrastruktur kommer på overarbejde.

Telefonproducenterne kan lovligt udføre planlagte forældelse ved at lade opdateringerne være dårligere og dårligere optimeret til de gamle modeller. På denne måde kan de få de gamle telefoner ud af cirkulation for at forøge deres salg af de nye modeller.

Hvis du har iPhone kan du se, hvilke apps, der benytter mest strøm under Indstillinger à Batteri à Batteriforbrug pr. app.

Nogle fabrikanter har mere energi-effektive komponenter end andre og typisk vil nyere telefoner have bedre energi-effektivitet i sine komponenter, en de gamle telefoner.

Her vil det være naturligt at stoppe op og sige: ”Hov, for 20 år siden skulle jeg kun oplade min Nokia 3310 én gang hver måned!” Men i dette tilfælde glemmer man, at en moderne telefon er et overflødighedshorn af teknologi ved siden af en gammel Nokia. Og at denne teknologi bruger strøm.

Bruger du en app, som vil have store udregninger eller flot grafik i en stor 3-dimensionel verden, vil dit batteri tømmes hurtigere, hvis det pågældende program ikke er optimeret til netop dine komponenter. Er programmet dårligt optimeret, vil du opleve, at din telefon udvikler varme. Hvilket leder mig let og elegant videre til næste punkt på listen:

Manglende forbindelse

Kort fortalt: Hvis din telefon mangler forbindelse til netværket eller wi-fi, vil den bruge meget strøm på at forsøge at genoprette forbindelse.

Hvorfor: Det synes måske ligefremt absurd, at batteriet drænes hurtigere, hvis du mangler forbindelse.

Push Mail

Kort fortalt: Du får mails med det samme, men du bruger meget strøm.

Hvorfor: Push mail betyder kort fortalt, at din telefon konstant vil sende forespørgsler til din e-mail-server, om der er kommet nye mails. Disse forespørgsler opbruger dit batteris kapacitet meget hurtigt.

Lokalitetstjenester

Kort fortalt: Dine lokalitetstjenester bruge måske mere strøm, end du er bevidst om.

Hvorfor: Dine lokalitetstjenester vil konstant opdateres og ethvert af disse signaler, der bruges til at opdatere din eksakte position, vil bruge strøm. Hvis du ikke benytter dig af en kort-app eller på anden vis ikke har brug for at have dine lokalitetstjenester aktiveret, vil det være særligt fordelagtigt for holdbarheden af dit batteri at slå disse fra.

Der findes også et alternativ til denne alt-eller-intet-løsning, hvis du har iPhone. Åbner du indstillinger –> Anonymitet –> Lokalitetstjenester (skal være slået til) –> Rul til nederst –> Systemtjenester. Her finder du alle Apples lokalitetstjenester, som du benytter dig af, når dine lokalitetstjenester er aktiveret.

Operationstemperatur

Kort fortalt: Hvis din telefon er meget varm vil den holde strøm længere, men have kortere levetid – hvis batteriet er meget koldt, vil kapaciteten være lav, men levetiden vil være længere. Længere tid i varmen kan skade dit batteri permanent.

Hvorfor: Din telefon har, hvad man kalder, en optimal operationstemperatur. Hvilket er årsag af, dit batteri producerer strøm ved at lave en kemisk reaktion. Men det er ikke helt så sort/hvid, som man kunne håbe på. For et lithium-ion-batteri kan indeholde mere strøm, hvis den er over stuetemperatur, men batteriets levetid vil falde hurtigere, hvis batteriet benyttes ved disse temperaturer. Oplades telefonen ved høje temperaturer vil levetiden ligeledes falde hurtigere.

Du kan læse mere i denne artikel fra PMC.

Hvis din telefon udsættes for meget kulde, vil der være mere modstand i batteriet og det vil derfor skulle arbejde mere for den samme effekt – dermed sænke den totale kapacitet. Hvis telefonen bliver meget kold, vil batteriet til sidst stoppe med at virke totalt, men batteriet vil ultimativt være uskadt.

Hvis din telefon udsættes for meget varme igennem længere tid, vil varmen ændre dit batteri permanent og dermed enten ødelægge det eller sænke funktionaliteten.

Push notifications

Kort fortalt: Hvis en app skal kunne sende dig en meddelelse, skal den principielt være åben.

Hvorfor: Apps har kun muligheden for at sende dig notifikationer, når disse apps har adgang til internettet og er åbne på din telefon. Push notifikationer er desværre ikke magi og de kan derfor ikke fungere uden et system, der bruger strøm på din enhed. Man kunne naturligvis argumentere, app-indehaveren kunne sende dig en besked over et eksternt system, men det er på ingen måde i en app-indehavers interesse.

Du kan vælge, hvilke apps, der må sende dig meddelelser, i indstillinger under notifikationer.

Widgets

Kort fortalt: En widget er et program og et program bruger strøm.

Hvordan: Nyere iPhones har en række widgets pre-installeret, som du kan finde, hvis du swiper fra ventre mod højre, når du er på hjemmeskærmen. Her kan du som udgangspunkt se vejret, nyhederne, kort osv.

Men du har ikke nødvendigvis behov for disse funktioner, hvis du er tilfreds med at åbne din vejr-app for at checke vejret frem for at swipe til siden, vil du spare meget strøm i længden.

Sluk din telefon en gang imellem

Kort fortalt: At genstarte telefonen løser en række usete problematikker.

Hvorfor: Du slukker telefonen ved at holde side-knappen inde (på ældre modeller er denne knap på toppen og med Face ID skal du benytte en lydstyrke-knap også) og benytte funktionen ”skub for at slukke” / ”slide to power off”. Når du genstarter telefonen på denne måde lukker du alle apps og funktioner helt ned. Dette er en stor fordel, da apps kan have alle mulige slags bugs eller tekniske problemer, disse kan til tider forårsage et højere strømforbrug og kan være upåvirket af, at man lukker appen.

Vælg, hvilke apps skal opdatere i baggrunden

Kort fortalt: Alle apps opdaterer som udgangspunkt, selv når du ikke bruger dem

Hvorfor: For visse apps er det helt essentielt at de kan opdatere i baggrunden og være funktionelle, selv når du ikke aktivt benytter dig af dem. Men i realiteten er det langt de færreste, når det kommer til stykket.

Hvis du går til indstillinger –> generelt –> opdater i baggrunden, kan du vælge, hvilke apps du vil have til at have rettigheder til at opdateres, når du ikke har dem åbne.

Dette går på, hvorvidt du tillader appen downloader nye informationer, når appen er lukket. Alternativt vil appen downloade den nye information, når du åbner appen.

Automatisk lås

Kort fortalt: Hvis dit display ikke slås fra automatisk, kan det potentielt dræne hele dit batteri ved en forglemmelse.

Hvorfor: Automatisk lås-funktionen er slået til som standard bl.a. for at dette ikke sker. Men du har muligheden for fjerne denne funktion.

 Du finder denne indstilling under indstillinger –> Skærm & lysstyrke –> Automatisk lås.

Reduceret bevægelse

Kort fortalt: iPhones flotte visuelle egenskaber forbruger meget strøm.

Hvorfor: Flotte effekter og grafikker skabes af en GPU, som bruger ret meget strøm, jo mere denne skal lave, des mere strøm vil den bruge. I realiteten vil de flotte visuelle effekter kun have indflydelse på din brugeroplevelse, mens enheden stadig har sensationsværdi. I din hverdag, når du har vænnet dig til din telefon, vil du ikke bemærke, om disse ”bestemte visuelle effekter” er slået til eller fra. Jeg har selv slået dem fra, men jeg kan ikke sætte en finger på, hvilke effekter jeg gav afkald på.

Du finder indstillingerne for reduceret bevægelse under: Indstillinger –> Tilgængelighed –> Bevægelse –> Reducer bevægelse.

Optimeret batteriopladning

Kort fortalt: Hvis du har fast lade-vaner, kan du med fordel lade din telefon disse at kende.

Hvorfor: Neil deGrasse Tyson havde en smuk analogi til, hvordan et batteri virker: Et batteri er som en parkeringsplads. De første biler parkerer bare. De næste biler skal undgå de første biler, men parkerer nemt uden at skulle lede efter en plads. Efterfølgende biler skal lede efter pladser, mens de sidste biler skal køre op og ned ad rækkerne for at finde de sidste frie pladser.

Derfor er det en god idé at give din telefon mulighed for at lade langsomt i starten og lave en slutspurt i til sidst. Det kræver mere energi at lade telefonen det sidste stykke og dette sænker dit batteris totale levetid.

Du finder denne valgmulighed under: Indstillinger –> Batteri –> Batteritilstand –> Optimeret batteriopladning.

5G

Kort fortalt: 5G bruger meget strøm.

Hvorfor: 5G er stadig ny teknologi og telefoner er ikke nødvendigvis optimeret til brugen af 5G endnu. Dette er et produkt af, chipsne ikke har 5G receptorer indbygget, men telefonerne har derimod elementer, der kan modtage og sende 5G-signalerne, som ikke er en del af den inderste infrastruktur. På dette billede fra ifixit.com, er 5G-elementerne markeret med gul og orange. Billedet er taget af en iPhone 13 Pro. Disse to elementer er hhv. et modem og en transceiver.

Disse elementer er ikke lige så energi-effektive som 4G og LTE modparterne.

Dertil er 5G er meget korbølget fornøjelse og vil derfor have meget kort rækkevidde. Dette betyder, du vil have udfald i forbindelsen og være nødsaget til at lave hand-off til 4G eller LTE, hver gang du går ned i en kælder, kører ud af en by eller andre ting, hvor forbindelsen til 5G ophører eller bliver svag.

I stedet kan du aktivt vælge LTE som standard. LTE er en solid forbindelse og du vil dermed benytte mindre strøm.

Hvis du vil ændre i disse indstillinger, skal du gå til Indstillinger –> Mobilnetværk –> Indstillinger til data –> Tale og data. Her kan du vælge dine forbindelsesmuligheder.

Dark Mode

Kort fortalt: Dark Mode bruger marginalt mindre strøm.

Hvorfor: Mørkere pixels betyder mindre lys og mindre lyst bruger mindre strøm.

Du kan ændre din telefon til at bruge Dark Mode, hvis du iOS 13 eller nyere og du går til indstillinger –> Skærm & lysstyrke –> Udseende.

ProMotion

Kort fortalt: ProMotion er flot og fancy, men slå det fra, hvis du vil spare strøm.

Hvorfor: iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max har en indbygget funktionalitet, der hedder ProMotion, som tillader din skærmopdateringsfrekvens at gå til 120 Hz, men det er en funktion, der benytter store mængder strøm.

Du kan slå denne funktion fra ved at gå til indstillinger –> tilgængelighed –> bevægelse

Auto-rotation

Kort fortalt: Auto-rotation benytter konstant din indbyggede accelerometer.

Hvorfor: For at din telefon kan reagere på, at din telefon bliver vendt, er den nødsaget til konstant at måle, om den er i bevægelse. Til at måle bevægelse benytter telefonen en indbygget komponent til formålet.

Denne komponent, accelerometeret, er måske ikke ligefrem den mest strømslugende af dem alle. Men hvis du alligevel aldrig benytter landskabe mode, vil det være spildt energi.

Du kan slukke accelerometeret ved at åbne dit kontrolpanel: Swipe ned fra højre på hjemmeskærmen på de nyeste modeller eller swipe opad på hjemmeskærmen på ældre modeller. Her finder du valgmuligheden: ”Stående retning låst”. Slår du denne til, slukker du accelerometeret (såfremt du ikke bruger komponenten til noget andet).

Vibration

Kort fortalt: Når din telefon vibrerer, bruger den strøm.

Hvorfor: Vibrationen skabes af en komponent i din telefon. Som udgangspunkt en simpel aktuator – en enhed, der typisk producerer vibration ved at rotere en ubalanceret stang eller skive hurtigt. Inden 2015 brugte Apple en lineær aktuator.

I 2015 indførte Apple deres Taptic Engine, som kan producere forskellige slags vibrationer afhængigt af, hvilken besked der skal leveres til brugeren.  

Denne enheder bruger naturligvis strøm, som enhver anden komponent i din telefon. Men du kan slå vibrationen fra, særligt hvis du allerede har lyd på din telefon.

Du kan slå vibration ved opkald fra ved at gå til: Indstillinger –> Lyde & haptisk feedback –> Vibrer ved opkald.

Hvis du virkeligt vil spare på strømmen, bør du overveje funktionen nederst på samme side: Indstillinger –> Lyde & haptisk feedback –> Haptisk feedback i system.

Denne funktion giver dig feedback i form af vibration, når du interagerer med din telefon. Disse feedback vibrationer inkluderer eksempelvis afvist fingeraftryk på din home-knap.

De hurtige / nødløsningerne:

Hvis du skal på en længere tur og du er kommet ud af døren uden oplader, eller du skal på tur i naturen, kan det være en fordel at tage nogle drastiske tiltag for at bevare strømmen på din telefon bedst muligt.

Energibesparende funktion

Kort fortalt: Energibesparende funktion er quick-fix-løsningen for ovenstående punkter.

Ifølge Apples egen hjemmeside har energibesparende funktion effekt på følgende:

Hentning af e-mail (Se Push mail)

Opdatering af apps i baggrunden (Se Baggrundsopdateringer)

Automatiske overførsler (Se Baggrundsopdateringer)

Bestemte visuelle effekter (Se Reduceret bevægelse og ProMotion)

Automatisk lås (som standard 30 sekunder) (Se Automatisk lås)

iCloud-fotos (midlertidigt sat på pause) (Se Visse apps bruger meget strøm)

5G (undtagen videostreaming) (Se 5G)

Du finder muligheden for at aktivere energibesparende funktion uanset dit batteriniveau under: Indstillinger –> Batteri –> Energibesparende funktion.

Sluk telefonen

Kort fortalt: Det kan synes at være en ”no-brainer”, men der er en lille finte.

Hvorfor: Det vil klart være den mest effektive måde at holde strøm på batteriet i det lange løb, hvis du ved, du ikke vil bruge telefonen i mellemtiden. Derfor er dette den ideelle løsning til en nødssituation. Problemet opstår, hvis du vil have det bedste af begge verdener – bruge din telefon og slukke den, bruge din telefon og slukke den osv. For du vil muligvis blive overrasket over, hvor meget strøm du bruger, når du tænder din telefon. Telefonen benytter mange processer på at starte og vil derfor også benytte store mængder strøm. Derfor skal telefonen være slukket i en længere periode for at det kan betale sig at holde telefonen slukket for at spare strøm.