Hvor bredt er bredbånd?

Det brede i bredbånd referer til det spektrum af frekvenser, du kan kommunikere med via din forbindelse. At du har et bredt spektrum medvirker, du kan kommunikere kompleks information med samme lethed, som du kunne kommunikere simpel information via en smal båndbredde.

Eksempelvis vil du med en meget smal båndbredde kunne blive begrænset til binær kommunikation, så som morsekode. Med en båndbredde på 50 – 300 hertz vil du kunne tyde og kommunikere med menneskestemmer. En TV-kanal, inklusiv både billede og lyd, er typisk omkring 6MHz. Bredbånd går helt op til 38 Gigahertz, altså 38 milliarder hertz. Man vil derfor let kunne argumentere, bredbånd er ret brede, i hvert fald når du sammenligner med stemmebånd.

Nå du har så stor båndbredde tilgængeligt, vil du have mulighed for at kommunikere på mange frekvenser på samme tid. På denne måde bliver du i stand til at overføre store mængder data på samme tid og endnu større mængder data hvert sekund.

Du bedes dog bemærke, ovenstående forklaring af bredbåndet er en kraftigt simplificering. Bredbåndet i sin nuværende tilstand er en teknologi, der er blevet forfinet kontinuerligt i over 100 år. Eksempelvis er den type kabel, hvormed du kan trække 1000 Mbit/s til din bolig eller erhverv, den selvsamme type, der også blev brugt til at trække en telegraflinje over Atlanten i 1858. Denne type kabel er et koaksialkabel eller COAX.

Forskellen på båndbredde og internethastighed

Det kan være lidt forvirrende at skille båndbredde fra internethastighed, da båndbredde både kan måles i Hz og Mbps og internethastighed måles i Mbps også.

Hvis man sammenligner med anden infrastruktur, vejnettet, kunne man sige båndbredden er tilsvarende bredden på vejen – eller antallet af spor. Jo flere spor på vejen, des mere trafik er der plads til. Altså er kapaciteten større.

I denne analogi vil datapakkerne være bilerne. Hvis der ikke er plads nok på vejen, vil datapakkerne / bilerne danne kø og sænke hastigheden.

Det kan være vigtigt at overveje båndbredden, da nogle forbindelsestyper vil koble dig op på samme bredbånd som din naboer, hvormed du vil kunne mærke, din hastighed sænkes, når naboen flytter store mængder data.

Alternativt kan du få en dedikeret linje, hvor du bliver herre over hele linjen, så det kun er den interne trafik, der har indflydelse på hastigheden.

Hvad skal man bruge så meget båndbredde til?

Man kunne godt blive fristet til at forestille sig, den mest komplekse kommunikation, man kunne få brug for, ville være billede og lyd – ligesom TV. Og hvis man har et lidt begrænset forbrug af internettet kunne dette også være overlæggeren, muligvis i form af streaming eller des lige.

Streamer to mennesker på samme tid, skulle man dog have dobbelt så meget båndbredde tilgængelig, da hver især skal have et spektrum omkring de 6MHz hver.

Hvor meget båndbredde skal du bruge?

Du skal gerne lægge alle dine brugeres devices sammen og gange dem ud med, hvilke services de hverisær skal benyttes til:

Instant Messaging – 0,5MB

Browsing – 1MB

Email – 1MB

Cloud- eller webbaserede programmer – 5MB

HD Video og konferenceopkald – 5MB

Upload af store filer – 2MB

VoIP – 2MB

Har du eksempelvis en virksomhed med 10 medarbejdere, der hver især har en mobiltelefon, en IP-telefon og en computer, der skal med til alle teams møder, mens de benytter sig af firmaets eksterne terminal til deres programmer uden af de bliver sat ud af spil, når der kommer Emails, vil regnestykke kunne så således ud:

2MB * 10 enheder (VoIP fastnet) + 0,5MB * 10 enheder (IM mobil) + 1MB * 20 enheder (Email mobil og computer) + 5MB * 10 enheder (Teams) + 5MB * 10 (Webprogrammer) + 1MB * 10 enheder (computer browsing) = 155 Mbps

Nogle overslag vil gå så vidt at gange ethvert device med 10 MBps for virksomheder med højt dataforbrug. Antager man et gennemsnit på tre devices per person i en sådan virksomhed, vil virksomhed tilsvarende ovenstående eksempel skulle bruge en 300 Mbps forbindelse.

Hvis du overvejer at opgradere din forbindelse kan det være et godt udgangspunkt at teste din nuværende forbindelseshastighed. For at få et nogenlunde præcist resultat er det en god idé at benytte dig af flere services til denne opgave og gøre det gentagende gange, da der kan være udsving og variationer i resultaterne.

Først og fremmest er den en god idé at se, om du kan finde en test hos din egen ISP. Dertil kan du bruge Fast.com fra Netflix, Speedtest.net fra Ookla, tjekbredbaand.dk og bredbånd.dk.