Dark Fibre

Dark fibre har et ganske vidst et fedt navn, men selve konceptet er meget muligt endnu federe.

Når man installerer fibernet, udgør selve fiberen kun en meget lille andel af de totale omkostninger. Omkostningerne går primært til arbejdskræft og andre omkostning til at udgrave stedet, hvor forbindelsen skal lægges.

Så når en fiberforbindelse bliver lagt, vil det som regel være i udbyderens interesse at lægge rigeligt kabel i tilfælde af, der skulle komme et større forbrug i området i fremtiden.

I mellemtiden vil denne fiberforbindelse forblive mørk, da intet signal vil gå igennem den.

Det er også en stor fordel at have redundans, når det kommer til et netværk. I dette tilfælde kan man skifte til et nyt kabel, hvis en forbindelse fejler og dermed lade det ødelagte kabel ligge uden reparation i jorden, indtil flere kabler skal graves op til udskiftning eller reparation.

Dot-Com boom og WDM

Af ovenstående årsager giver det mening at være rundhåndet, når man allerede er i gang med at oprette fiberforbindelser.

Men omkring årtusindskiftet var der fart på udviklingen inden for techindustrien og særligt inden for offentlighedens forventninger til denne. Dette resulterede i en regulær boble på aktiemarkedet.

Samtidigt kæmpede diverse teleselskaber i USA om at lægge mest kabel, så de kunne imødekomme det eksponentielt voksende dataforbrug i landet.

Datamængderne steg naturligvis, men løsningen på dette problem var ikke flere kabler, men derimod bedre brug af de eksisterende kabler. Altså ved brug af wavelength-division multiplexing eller WDM.

Denne teknik var allerede en realitet i laboratoriet tilbage i 1980, men blev først aktuelt i kommerciel brug kort efter årtusindskiftet.

Hvad er wavelength-division multiplexing?

I en lysleder kan man sende et signal fra én ende til den anden med lysets hastighed – fedt. Men eftersom dette lys ikke har nogen masse og derfor ikke kan kollidere med andet lys, kan man sende et signal retur i modsatte retning på samme tid.

Men ikke nok med det – man er også i stand til at sende lys med forskellige bølgelængder i samme retning på samme tid. Lys med forskellige bølgelænger har som bekendt forskellige farver.

Moderne systemer kan typisk sende 160 simultane signaler ved at forberede signalet i en multiplexer, inden det sendes og afkodes i en demultiplexer, når det modtages.

På denne måde kan man opgradere disse to systemer og lade fiberforbindelsen blive som den er.

Dette giver store muligheder for at udvide et netværk med et begrænset antal fiberoptikkabler.

SIP trunking

Fremtiden for dark fibre

Jeg kan ikke dy mig for at skrive, dark fibre har en lys fremtid.

Vi lyser mere og mere netværk op, når vi skaber flere fiberforbindelser.

Men den teknologiske udvikling bremser kun hastigheden, hvormed de mørke fibre oplyses, især ved at udvikle WDM.

Det vil dog altid være fordelagtigt at bruge allerede etablerede forbindelser i stedet for at lægge nyt net. Derfor vil mindre og mindre af arbejdskræften fra 0’erne være spildt, når vi får etableret flere fiberabonnenter.

Ethernetkabler i switch til SIP Trunk

WDMs effekt på dark fibre

Wavelength-division multiplexing har naturligvis indflydelse på, hvor meget fysisk fibernet, der er brug for i et givent område.

Men da man lagde fibernettet i første omgang, havde man ikke adgang til denne teknologi og lagde derfor kabler nok til at imødekomme et internetboom uden denne teknologi.

Forudså man, at man ikke havde lyst til at grave nye kabler ned, inden forbruget var tusind gange større end det på tiden værende forbrug, havde man pludseligt lagt kabler ned til en udvikling på hundred og tres tusind gange.

Både multiplexerenhederne de multiplexerenhederne bliver også bedre og bedre. Inden længe vil du endog kunne se, tre hundred og tyve simultane signaler i en lysleder.

Infrastrukturen forbliver den samme som for tyve år siden, mens trafikken bliver mere effektiv for hvert år, der går.

Dette betyder, man har lagt rigeligt kabel nogen steder – særligt i dele af USA, hvor man havde tidlig adgang til teknologien og endnu flere faktorer spillede ind, da teknologien var ny.

Markedskræfternes indflydelse på dark fibre

Da fiberteknologien var ny, var der kapløb blandt de store amerikanske teleselskaber, når det kom til at lægge mest fibernet hurtigst.

Når et teleselskab lægger et kabel, er de samtidigt ejere af kablet og forbindelsen. Og hvis et teleselskab skal tilvejebringe en forbindelse, hvor de ikke har netværk, kan de typisk leje denne forbindelse af en konkurrent.

Derfor er det fordelagtigt for disse store teleselskaber at være blandt de første til at kunne tilbyde forbindelsen og ligeledes fordelagtigt aldrig at skulle leje en forbindelse – men derimod være dem, der udlejer deres forbindelser.

Hvis et af disse teleselskaber tilmed er de eneste til at være forudseende ift. hvilke forbindelser, der bliver tungt belastet eller hvilke forbindelser, der skal oprettes, kan de få monopol-lignende status på disse forbindelser.

Derfor har disse selskaber sat stort ind på at være allestedsnærværende og have rigeligt med forbindelser.